Skinke hedder på spansk "pernil". Det står der i min turistbog. Det gale er bare at i Barcelona taler spanierne ikke rigtigt spansk - men Catalansk.

Og så hedder skinken "jamon" - og ikke pernil.

Det fandt vi ud af allerede den første dag. Søndag.

Flere af gaderestauranterne, der domineres af den store åbne front, har rækker af tørret, røget skinke hængende over disken eller lige bagved - hver med deres lille omvendte paraply stukket op i hver skinkes allernederste punkt, til fedtopsamling i varmen.  Tove og jeg var kommet ned fra en storslået, men udmattende tur i tårnene i kirken La Sagrada Familia og blev enig om at spise nu, da det var middag  og vi ville sidde så vi kunne nyde udsigten til kirken. Udsynet var det nu så som så med på grund af skyggeparasollerne, men fronten kunne vi da se.

Vi kunne også se alle skinkerne, så vi gik ind og da "Grande Senorita" spurgte om en hel masse, pegede vi bare op på skinkerne. Hun spurgte noget mere, men jeg fangede straks, at hver gang hun flyttede fingeren til den næste skinke, startede hun ordrækken med "Jamon" og vi nikkede velvilligt til bekræftelse.

(Udtales Sjamong).

Jeg havde desværre ikke fotografiapparatet med den aften. Ej heller tror jeg at jeg havde været i stand til at tage et billede af hele reolen i et billede. Det var ikke bare en reol. Det var en væg af alt hvad der kan høstes og gemmes.

Hun spurgte om adskilligt mere, som vi blev nødt til at vise at vi ikke forstod og så stak hun pegefinger og langemand i luften og pegede op på en skinke der så rigtig ud og vi nikkede. Det var ikke til at misforstå. Så vi gik udenfor, dvs. vi fór hen over solskinnet og fandt et bord et sted i skyggen, hvor der var plads. (Ikke altid givet at der er plads i skyggen midt på dagen).

Tjeneren kom med kniv og gaffel til os hver og øjeblikket efter kom han med to rundstykker og et stort fad med "Jamon". Tørret, røget skinke.

Det sad vi så og kiggede lidt på. Ville der komme mere?  Hvad med salat?

Men det lod det ikke til. Og hvorledes spørger man på et ikke eksisterende ordforråd om deslige ting.

Det var dog en tålmodig tjener og i løbet af to omgange fik han serveret os både drikkevarer og salat. Men nu vidste vi at det hed Jamon.

(Siden lærte vi at Jamon er flere ting.   Let/stærkt røget,  Let/stærkt 

Bestiller man jamon - så får man en tallerken fintskivet skinke. Nix weiter.

Nu var jamon i diverse variationer jo ikke det eneste vi spiste.

Dagligt fandt vi et tilfældigt spisested der lokkede enten ved sit åbenbare udbud eller vi selv fandt at nu var vi blevet sultne nok og valgte et sted der så ud til at kunne opfylde vores forventninger. (At gå på spansk McDonnald ville være spansk blasfemi). Efter at have besøgt Casa Mila en tidlig aften spadserede vi tilbage ad  gaden Del Gracia  og så indgangen til en restaurant med det ret intetsigende navn. QQ.  Bare de 2 gange q.

Vi gik indenfor og blev mødt af tjeneren. "Om vi ønskede bord?  "Ja"  "Udendørs"?  "Ja"  "Så vent henne ved søjlen til der bliver et bord ledigt, men der er stadig få borde ledigt indendørs." 

Havde vi siddet udendørs, havde vi aldrig oplevet "QQ" indendørs. Trappen "til ovenpå" går forbi meterhøj en reol med især syltekrukker.

 Allernederst de mægtige, uhåndterlige vinflasker af forskellig facon og med deres mægtige volumen af, sikkert i dag, ubrugelig vin.

De helt store sylteglas kommer så nederst. Gravestenæbler, græskar, hele, store pærer, lange agurker og auberginer råsyltet i mangeliters glas.

Lidt længere oppe så småfrugter syltede i store glas. Nok til en hel vinters erstatning for sommeren.

Længere oppe igen alle afrikanske frugter og over dem igen utallige asiatiske frugter. Øverst små glas med kun ganske få frugter i hvert glas. Men fra bund til top, hundredvis af glas, hver med sin etikette. Ikke den samme og ikke af samme alder. Gulnethed og skrifttype kan forfalskes på enhver etikette men slid er meget svær at eftergøre. Samlet og opstillet til vores alles stille glæde når vi passere forbi. Et lille, lokalt museum over hvad det var, befolkningen havde at gøre med når der skulle gemmes hen. Spansk eller Dansk. En del af det er ens.

Mandag aften, dvs. efter kl. 18.00, hvor det var tilrådeligt at opholde sig udendørs igen, skråede vi over La Rambla og endte i en ny, spændende gade. (Dem var der utroligt mange af). Ned af gaden så jeg pludselig et skilt der mindede om noget økologisk. En halv, strålende sol ud til venstre og ordene SELF_NATURISTA gående derfra ud til højre.  Solen viste noget.! Vi kiggede lidt og spurgte lidt om økologi.

Lokalet så trangt ud, men viste sig at strække sig sideværts og have rigelig plads. Vi gik tilbage og indenfor og fandt et overflødighedshorn af retter. Lækre retter i alle afskygninger, bortset fra at alle retter var ren vegetabilsk. Forret 5 forskellige. Hovedret 5 forskellige. Dessert 5 forskellige. Dertil hørte kage og fromage. Og kold saft i alle afskygninger.

Med hensyn til vin og øl og stærk drikkelse, så havde det, i den varme vi vandrede rundt i, ikke den store interesse . 35 ⁰ og derover i den dybeste skygge indbyder ikke til at afprøve en hel masse af de stærkere varer i løbet af dagen. Bare det at trave rundt med en oppustet og bøvsende mave i den varme, afholdt mig fra at prøve alt for meget. Jeg fik adskillige storglassede fadøl (som er det mest populære) men det var først ud på aftenen, når køligheden faldt over byen.

Vi købte koldt vand i halve  og helliters flasker og til nød en flaske lemonvand når vi skulle finde et toilet.

 Offentlige toiletter er stadig ikke opfundet i Barcelona (endskønt det var kejser Vespassian i det gamle Rom der introducerede dem. Den senere kejser Titus hvæsede at det kunne man ikke hvortil Vespassian sagde de berømte ord: Penge lugter ikke.)

Det der bliver drukket mest af i Barcelona er almindeligt gedigent øl. Især fadøl. Det sås alle steder hvor mennesker spiste eller fik serveret. Alle cafeer havde et stort udvalg i øl, men meget lidt der omhandlede vin. Der er ingen lokale vinmærker der er værd at skrive hjem om og den lokale øl er udmærket. Priserne er som herhjemme. Et lille glas koster mellem 15 - 20 kroner,  et stort mellem 30 - 40 kroner. I alt er priserne på de fleste ting jævnt danske.